Kontakt os
Forside
Kontakt
70 26 11 66
Menu

4,8 ud af 5 stjerner på Google

Punktslukningsanlæg

Beskyt jeres medarbejdere, ejendele og bygning med et automatisk punktslukningsanlæg.

  • Sikkerhed efter standard
  • Landsdækkende service
  • Komplette løsninger i brandsikring

Få et tilbud

Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Automatisk brandsikring af køkkener og tekniske installationer

Varme overflader og brændende fritureolie kræver skræddersyet brandsikring. Standarden for disse systemer hedder officielt brandslukningsanlæg i storkøkkener DS/EN 17446:2021+A1:2024 – og ikke blot et fritureslukningsanlæg – fordi den stiller strenge krav til fuld beskyttelse af både kogeapparater, emhætte, plenum og aftrækskanal mod specifikke fedt- og oliebrande.

En friture, en grill, en wok og en kogeplade brænder vidt forskelligt og skal ikke slukkes ens. Hvert apparat kræver sin egen mængde slukningsmiddel, dysetype og placering. Hos DK Brandteknik A/S leverer og dimensionerer vi Amerex KP-anlæg, der er certificeret efter både den europæiske DS/EN 17446 og amerikanske UL 300, tilpasset præcist til dit køkkens indretning.

Vores egne serviceteknikere står for projektering, installation, idriftsættelse og efterfølgende lovpligtig service. Skulle anlægget udløse, sikrer vores døgnvagt hurtig udrykning, så køkkenet er i drift igen inden for få timer. Udfyld vores kontaktformular for et tilbud.

Amerex KP Strike tilpasset jeres storkøkken

Hos DK Brandteknik A/S bruger vi udelukkende Amerex til brandslukningsanlæg i storkøkkener, fordi vi vurderer, at det er den bedste løsning på markedet. Vi er certificerede i Amerex, og vores montører er producenttrænede.

Amerex KP Strike kombinerer automatisk branddetektion, vådkemisk slukning og elektronisk overvågning i ét samlet system.

Dyser til apparater, emhætte og kanalåbninger

Anlægget dimensioneres efter producentens manual med dyser til de enkelte dele af køkkenets risikoområde:

  • Apparatspecifikke dyser beskytter blandt andet friture, stegeplader, kogeborde, grill og wok.
  • Plenumdyser beskytter området bag emhættens filtre, hvor fedt kan samle sig og antændes.
  • Kanaldyser placeres ved hver aftrækskanalåbning.

Dyser, rør og beholdere sammensættes i faste, afprøvede kombinationer. Beskyttelse af længere aftrækskanaler vurderes særskilt, da certificeringen ikke omfatter kanalstrækningen ud over åbningen.

Automatisk detektion og effektiv brandslukning

Et varmefølsomt Linear Heat Wire-kabel (LHW) i emhætten registrerer brand. Når temperaturen når 180 °C, aktiverer STRIKE-centralen slukningsanlægget. Detektion og udløsning er batteridrevet og fungerer derfor også ved strømsvigt. Personalet kan desuden aktivere anlægget manuelt fra en udløser ved flugtvejen.

Ved aktivering fordeles en kaliumacetatbaseret slukningsvæske gennem dyserne. Væsken køler den brændende olie og danner et beskyttende, sæbelignende lag, der modvirker genantændelse. Som samtidig kan afbryde gas og el til kogeudstyret, så branden ikke får tilført ny energi.

Overvågning og hændelseslog

STRIKE-centralen overvåger løbende anlæggets kredse og giver lys- og lydsignal ved fejl. Systemet kan også give signal til ventilation og automatisk brandalarmanlæg (ABA).

En indbygget hændelseslog gemmer op til 100 hændelser med tidsstempel. Det gør det muligt at følge op på fejl og dokumentere forløbet efter en udløsning.

Certificeret system med dokumentation og service

Amerex KP-systemet med STRIKE-styring er certificeret efter DS/EN 17446:2021+A1:2024 og UL 300. Certificeringen forudsætter, at anlægget dimensioneres og installeres efter producentens manual.

Hos DK Brandteknik A/S får I:
Et installationscertifikat med apparatliste, dyseplacering og beholderantal.
Halvårligt eftersyn med kontrol af blandt andet tryk, dyser, detektion, gasventil og relæer.
En skriftlig servicerapport med kontrolpunkter og eventuelle afvigelser.
En udløsningsrapport efter aktivering, hvor centralens hændelseslog indgår.

Det giver jer dokumentation for installation og vedligeholdelse over for både myndigheder og forsikringsselskab.

Få et uforpligtende tilbud på en komplet løsning

Vi tilbyder en gratis besigtigelse, hvor vi gennemgår jeres kogelinje apparat for apparat. Herefter får I et tilbud med en tegning af dyseplaceringerne. Montagen kan planlægges uden om jeres produktionstid.

Ring på 70 26 11 66, skriv til info@dkbrandteknik.dk, eller udfyld vores kontaktformular.